Ingen forberedelse denne gang :-)
Vi er lige gået ind til middag for at spise madpakker, efter at have leget på legepladsen om formiddagen. En del af børnene har spist formiddagsmad uden for.
Børnene blive optaget af hvad det er fuglene laver ude på "Vores" legeplads.
Jeg spørger hvad de tror fuglene laver: Tja, måske finder de sten eller frø eller leger en leg vi ikke kender.
Jeg går op i køkkenet og får en pakke rosiner, derefter bliver børnene stillet op på en række i vores store sal. Vi skal lave noget sjovt .. vi skal finde ud af hvad fuglene laver.
Vi er forinden blevet enige om fuglene først kommer når menneskerne er væk, da de er lidt bange for mennesker.
Til børnene siger jeg: I er fugle, jeg er et menneske på legepladsen som spiser madpakke.
Jeg går nu rundt og taber rosiner i salen mens børnene sidder langs væggene da de jo er bange for mig. Jeg stiller mig langs den ene væg (Nu er jeg gået ind).
Jeg siger børnene må lege nu, men det gør de ikke, de samler rosiner og spiser dem ... så stopper jeg legen og spørger hvad de laver, det fortæller de, vi spiser de rosiner du har tabt på gulvet, og jeg spørger børnene hvad de tror fuglene samler på legepladsen når vi er gået ind.
De samler mad som vi har tabt på legepladsen!
Vi går ned for at spise og samtidig finder jeg på Ipaden husskader, krager og solsorte samt lyden af dem.
Ipaden går rundt og vi afspiller lyden af dem flere gange.
søndag den 29. maj 2016
Nr. 11 Vægt og vand
Forberedelse: Et langt bredt bræt
En nedlagt tyk træstamme (Til at vippe over)
Tomme mælkekartonner og en kasse til at have dem i.
Fundet et stk. værktøj frem så jeg kan åbne for vandet uden for på legepladsen.
Jeg har igen introduceret børnene dagen i forvejen, så de ved hvad vi skal lave her til formiddag.
Mine 10 børn og mig
Vi hjalp hinanden med at gøre klar, der er en rigtig god mentalitet i gruppen med at hjælpe med det hele, jeg synes det giver børnene en masse socialt og mange situationer hvor de må samarbejde sig frem for at fx få flyttet den tykke træstamme det rigtige sted hen, hente mælkekartonerne og kassen, balancere af sted med et uhåndterligt bræt.
Så åbnede jeg for vandet ... WOW
Det var science i sig selv, meget hurtigt var der samlet mange børn fra ca. 17 mdr. til 5 år
Endelig kom vi lidt i gang, men der var mange knaster på vejen.
Alt for mange børn
Våde numser når vandet strømmede ned til den der skulle vejes
Kassen gled på brættet og ja - det var bare ingen succes.
Men vand var der masser af og gode mælkekartoner at bære det i til mudder kagerne.
Det var en sand fest for alle børn.
En nedlagt tyk træstamme (Til at vippe over)
Tomme mælkekartonner og en kasse til at have dem i.
Fundet et stk. værktøj frem så jeg kan åbne for vandet uden for på legepladsen.
Jeg har igen introduceret børnene dagen i forvejen, så de ved hvad vi skal lave her til formiddag.
Mine 10 børn og mig
Vi hjalp hinanden med at gøre klar, der er en rigtig god mentalitet i gruppen med at hjælpe med det hele, jeg synes det giver børnene en masse socialt og mange situationer hvor de må samarbejde sig frem for at fx få flyttet den tykke træstamme det rigtige sted hen, hente mælkekartonerne og kassen, balancere af sted med et uhåndterligt bræt.
Så åbnede jeg for vandet ... WOW
Det var science i sig selv, meget hurtigt var der samlet mange børn fra ca. 17 mdr. til 5 år
Endelig kom vi lidt i gang, men der var mange knaster på vejen.
Alt for mange børn
Våde numser når vandet strømmede ned til den der skulle vejes
Kassen gled på brættet og ja - det var bare ingen succes.
Men vand var der masser af og gode mælkekartoner at bære det i til mudder kagerne.
Det var en sand fest for alle børn.
Nr. 10 Smådyr på legepladsen
Introduktion: Ved samling har jeg introduceret børnene i hvad vi skal i morgen.
Forstørrelsesglas
En honningbøtte med låg til hvert barn.
Område: Legepladsen
Antal børn: Min gruppe (10 børn)
Som skrevet har jeg introduceret børnene i hvad vi skal.
Indsamle alle de smådyr vi kan finde på legepladsen, senere tager vi forstørrelsesglassene frem og snakker om de fund vi har gjort.
De er mere end klar her til formiddag.
Hvert barn har fået en honningbøtte med låg.
Turen går nu ud på legepladsen, børnene går koncentreret i gang.
Flere gange er der bud efter en af vennerne for at få hjælp, en bænkebider har gemt sig eller en skolopender er temmelig levende og noget grænseoverskridende at holde i hånden for nogle af indsamlerne.
Jeg oplever børnene er gode til at samarbejde og deres udveksling af fangstmetoder er mangfoldig.
De går ikke meget op i hvor mange ben, følehorn eller opbygning dyrene har, de går let hen over det og i stedet sortere de dyrene i arter.
Bænkebidere i en bøtte, skolopender i en bøtte, snegle med hus og snegle uden hus osv.
Fordybelsen er rigtig god, de snakker rigtig meget.
Jeg spørger om hvor de har fundet de forskellige dyr? Det kan de nemt fortælle mig.
Næste spørgsmål er hvor de lever? Den er lidt svær og der tøves en del, indtil et af børnene mener det må være samme sted som der hvor vi har fundet dem.
Hvad spiser de? Jeg fortæller lidt af det og børnene er med på dialogisk vis.
Børnene vil ikke af med dyrene endnu, så turen går igen ud på legepladsen, for vi må sørge for dyrene får noget at spise når de nu er i fangeskab.
Det store dilemma opstår da en af børnene siger hun har fanget sneglene på træstammen .. Kompromiset bliver hun finder noget bark, da en af drengene siger snegle ikke er kræsende.
Forstørrelsesglas
En honningbøtte med låg til hvert barn.
Område: Legepladsen
Antal børn: Min gruppe (10 børn)
Som skrevet har jeg introduceret børnene i hvad vi skal.
Indsamle alle de smådyr vi kan finde på legepladsen, senere tager vi forstørrelsesglassene frem og snakker om de fund vi har gjort.
De er mere end klar her til formiddag.
Hvert barn har fået en honningbøtte med låg.
Turen går nu ud på legepladsen, børnene går koncentreret i gang.
Flere gange er der bud efter en af vennerne for at få hjælp, en bænkebider har gemt sig eller en skolopender er temmelig levende og noget grænseoverskridende at holde i hånden for nogle af indsamlerne.
Jeg oplever børnene er gode til at samarbejde og deres udveksling af fangstmetoder er mangfoldig.
De går ikke meget op i hvor mange ben, følehorn eller opbygning dyrene har, de går let hen over det og i stedet sortere de dyrene i arter.
Bænkebidere i en bøtte, skolopender i en bøtte, snegle med hus og snegle uden hus osv.
Fordybelsen er rigtig god, de snakker rigtig meget.
Jeg spørger om hvor de har fundet de forskellige dyr? Det kan de nemt fortælle mig.
Næste spørgsmål er hvor de lever? Den er lidt svær og der tøves en del, indtil et af børnene mener det må være samme sted som der hvor vi har fundet dem.
Hvad spiser de? Jeg fortæller lidt af det og børnene er med på dialogisk vis.
Børnene vil ikke af med dyrene endnu, så turen går igen ud på legepladsen, for vi må sørge for dyrene får noget at spise når de nu er i fangeskab.
Det store dilemma opstår da en af børnene siger hun har fanget sneglene på træstammen .. Kompromiset bliver hun finder noget bark, da en af drengene siger snegle ikke er kræsende.
fredag den 20. maj 2016
Nr.9 Skoven
Jeg har hæftet mig ved disse ord i bogens kapitel om: Natur og udeliv
Natur eller Kultur: At opstille en modsætning mellem natur og kultur er ud fra en naturvidenskabelig synsvinkel ikke særlig anvendeligt i alle sammenhænge.
Da modsætningen mellem menneskelig kultur og uberørt natur ikke fremstår med klarhed. (Kruse)
Alt er Kultur: Naturen er det, som vi iagttager ud fra vores forskellige positioner. Naturen er ligeglad. (Svend Erik Larsen)
Alt er Natur: Her er naturen det basale, materielle og energimæssige i alt hvad der findes. (Fink)
Alt er Kultur og Natur: Skellet mellem mennesker og natur ligger i den menneskelige bevidsthed. (Fink)
Natursyn iagttaget gennem kulturelle og materielle forhold: Ofte tillægges naturfolk en form for mystisk holistisk natursyn, mens agerbrugere og det industrielle samfund tillægges 1. et nytteorienteret natursyn og 2. industrielt natursyn. Iagttagelsen tillægger materielle omgivelser og produktionsformer den primære betydning. (Madsen, Hansen og Fink)
Natursyn - Et komplekst begreb: I en jødisk-kristen religiøs opfattelse optræder naturen som resultat af et skaberværk udført af en skabende gud. Selvom mennesket ses som en del af skaberværket, er mennesket i en særlig position over for resten af det skabte.
Mennesket er skabt i guds billede, og det indebærer, at mennesket har en anderledes ontologisk status end den omgivende natur. (Christensen)
Den mest fremherskende værdi er at se naturen som et rum, hvor mennesker trives.
(Dansk pædagogisk tidsskrift, Bang)
I Skoven:
Røn, seljerrøn, bøg.
Løn og ahorn (Dem med helikopterne)
Paradisæbler, lærk, birk
Stilkeg. Pil.
Kaprifolier, grå bynke.
Lind, elm og ask er der ikke meget af i denne skov. (Elm - manablade)
Porse, vandkarse, sødeskærm, vormoseron (Svamp), jødeurt, stinkende storkenæb (Har en smule korianderlugt), Lav skorzoner (Minder lidt om mælkebøtter), liljekonval, skovstjerne, baldrian, løvefod, ager padderok, lys siv, mjødurt, skovløg, skvalderkål.
Bøger:
Historien i blomsten (Af Karen Agersnap og Jan Kjærgaard Jensen)
Spiselige ting (Af Annemette Olesen)
Vi lavede pandekager med div. spiselige urter godt hjulpet på vej af Ib.
Senere gik vi på "Jagt" efter insekter.
SYSTEMATISERE OG KATEGORISERE, BESTEMMELSESDUGENE BLEV BRUGT TIL TRÆERNES BLADE OG TIL INSEKTERE.
Natur eller Kultur: At opstille en modsætning mellem natur og kultur er ud fra en naturvidenskabelig synsvinkel ikke særlig anvendeligt i alle sammenhænge.
Da modsætningen mellem menneskelig kultur og uberørt natur ikke fremstår med klarhed. (Kruse)
Alt er Kultur: Naturen er det, som vi iagttager ud fra vores forskellige positioner. Naturen er ligeglad. (Svend Erik Larsen)
Alt er Natur: Her er naturen det basale, materielle og energimæssige i alt hvad der findes. (Fink)
Alt er Kultur og Natur: Skellet mellem mennesker og natur ligger i den menneskelige bevidsthed. (Fink)
Natursyn iagttaget gennem kulturelle og materielle forhold: Ofte tillægges naturfolk en form for mystisk holistisk natursyn, mens agerbrugere og det industrielle samfund tillægges 1. et nytteorienteret natursyn og 2. industrielt natursyn. Iagttagelsen tillægger materielle omgivelser og produktionsformer den primære betydning. (Madsen, Hansen og Fink)
Natursyn - Et komplekst begreb: I en jødisk-kristen religiøs opfattelse optræder naturen som resultat af et skaberværk udført af en skabende gud. Selvom mennesket ses som en del af skaberværket, er mennesket i en særlig position over for resten af det skabte.
Mennesket er skabt i guds billede, og det indebærer, at mennesket har en anderledes ontologisk status end den omgivende natur. (Christensen)
Den mest fremherskende værdi er at se naturen som et rum, hvor mennesker trives.
(Dansk pædagogisk tidsskrift, Bang)
I Skoven:
Røn, seljerrøn, bøg.
Løn og ahorn (Dem med helikopterne)
Paradisæbler, lærk, birk
Stilkeg. Pil.
Kaprifolier, grå bynke.
Lind, elm og ask er der ikke meget af i denne skov. (Elm - manablade)
Porse, vandkarse, sødeskærm, vormoseron (Svamp), jødeurt, stinkende storkenæb (Har en smule korianderlugt), Lav skorzoner (Minder lidt om mælkebøtter), liljekonval, skovstjerne, baldrian, løvefod, ager padderok, lys siv, mjødurt, skovløg, skvalderkål.
Bøger:
Historien i blomsten (Af Karen Agersnap og Jan Kjærgaard Jensen)
Spiselige ting (Af Annemette Olesen)
Vi lavede pandekager med div. spiselige urter godt hjulpet på vej af Ib.
Senere gik vi på "Jagt" efter insekter.
SYSTEMATISERE OG KATEGORISERE, BESTEMMELSESDUGENE BLEV BRUGT TIL TRÆERNES BLADE OG TIL INSEKTERE.
mandag den 16. maj 2016
Inquiry i Naturfagsundervisningen
- Inquiry (undersøgelsesbaseret) henviser til at søge viden eller information ved at stille spørgsmål.
- Når læring sker gennem inquiry, kommer motivationen fra den tilfredsstillelse det er at opnå forståelse af noget, der ikke tidligere er forstået.
- Inquiry kræver, at du ved, at du ikke ved noget, som du føler, du bør vide :-)
- Børnene har brug for plads til samarbejde, adgang til materialer og steder at opbevare det arbejde der er i gang.
Inquiry-baseret naturfagsundervisning betyder eleverne gradvist udvikler deres viden og forståelse af omverdenen gennem deres egen mentale og fysiske aktivitet. De lærer og anvende færdigheder svarende til dem der anvendes af forskere, såsom AT STILLE SPØRGSMÅL, INDSAMLING AF DATA, RÆSONNERE, GENNEMGÅ BEVISER I LYSET AF, HVAD DER ALLEREDE ER KENDT, AT DRAGE KONKLUSIONER, OG DISKUTERE RESULTATER.
Ægte inquiry betyder, at eleverne arbejder med spørgsmål, de ikke kender svaret på, og som de opfatter som deres egne, selv hvis disse er blevet introduceret af læren.
- Når læring sker gennem inquiry, kommer motivationen fra den tilfredsstillelse det er at opnå forståelse af noget, der ikke tidligere er forstået.
- Inquiry kræver, at du ved, at du ikke ved noget, som du føler, du bør vide :-)
- Børnene har brug for plads til samarbejde, adgang til materialer og steder at opbevare det arbejde der er i gang.
Inquiry-baseret naturfagsundervisning betyder eleverne gradvist udvikler deres viden og forståelse af omverdenen gennem deres egen mentale og fysiske aktivitet. De lærer og anvende færdigheder svarende til dem der anvendes af forskere, såsom AT STILLE SPØRGSMÅL, INDSAMLING AF DATA, RÆSONNERE, GENNEMGÅ BEVISER I LYSET AF, HVAD DER ALLEREDE ER KENDT, AT DRAGE KONKLUSIONER, OG DISKUTERE RESULTATER.
Ægte inquiry betyder, at eleverne arbejder med spørgsmål, de ikke kender svaret på, og som de opfatter som deres egne, selv hvis disse er blevet introduceret af læren.
Nr. 8
På tur ved Paradissøen, derefter Jordens dagplads.
Vi havde div. udstyr med så vi kunne finde og kategorisere de vanddyr der måtte blive fanget.
Dyr var der i begge søer, dog flest i jordens dagsplads-sø.
De fleste fund kom med hjem til skolen for nærmere studier.
Jeg var lidt betaget af vandkalven der havde en luft bobbel i måsen, den trækker vejret den vej, og samtidig virker det som en korkprop.
Guldsmedelarven har en slags jetmotor bag i for at komme hurtigt frem.
Forskellige igler og vandsnegle, vandbænkebidere og mider blev der også fundet.
- Små dyr i sø og å
- Små dyr i sø, å og bæk (Gyldendal) Af Lars Henrik olsen
- På jagt efter små dyr i vandet. Af Peter Nielsen.
Nr. 7
Vi har talt en del om læringsmiljøer
Hvad har vi på institutionen af ting og sager, ude som inde.
Skabe et læringsmiljø med udgangspunkt i hverdags genstande, legetøj, naturmaterialer m.m. for at arbejde med naturfænomener i børnehaven.
Udvikling at miljøbevidsthed
Biodiversitet - Hvilke arter vokser på legepladsen? levesteder fx har stilkeg ca. 10000 insekter tilknyttet, vinter-eg har 10 ! Hvordan øger vi biodiversiteten.
Farve i vandpytter
Pensler, så man kan male med vand
Pinde, presenninger, bildæk og andet godt at bygge huler af.
Lav en kuglebane. Rør, bordtennisbolde, kogler, pinde m.m. Lim det fast i en passende papkasse el.lign.
Pusterør (Sugerør) små, store, pustetragt.
Duplo, konstruktion.
Hvilke biler kører bedst? hurtig/langsom, små hjul store hjul, gummihjul.
Rumfang, vanddunke med forskellig mængde vand i, måleskeer, målebærer.
Vægte med tal. Mælkekartoner med vand i og ned i en mælkekasse.
Tungere end min sko, lettere, højere.
En gummistøvler med mål på så man kan måle dybden i en vandpyt
Målebånd, snor, pind a en meter
Former og bogstaver, finde det i skoven, lave det af naturmaterialer.
Systematisere naturmaterialer og lave forskellige former/mønstre af det.
Fuglevennens have
Dyr i haven af haveselskabet.
Insekthaven af Lars J Larsen.
En sjov og god bog: Axel elsker biler
Krible krable rim af Lotte Salling
Abonner på:
Opslag (Atom)